Ophold på Alpeffect Hotels
Hos vores egen hotelkæde, Alpeffect Hotels, har vi gjort en del tiltag i bæredygtighedens tegn, og mange flere kommer løbende til.
Af allerede afviklede tiltag kan vi nævne følgende:
- Skift til LED belysning og automatisk slukning af lamperne i fællesområderne på alle 10 hoteller
- Alle brusehoveder er skiftet for reduktion af vandspild
- Tallerken størrelser er skiftet, for at reducere madspild af aftensmaden
- Vegetariske retter tilbydes på alle hoteller til alle måltider gennem sæsonen
Til den kommende vintersæson 2023/2024 kommer vi til at have yderligere fokus på følgende initiativer:
- Opfordre vores gæster til sammen at skære yderligere på energiforbruget ved bla. at sikre lyset er slukket på værelserne når de tager afsted på ski for dagen; at slukke for elektronik som ikke bruges i løbet af dagen; at sikre at vinduerne til værelserne lukkes ved afgang, så vi ikke ’fyrer for gråspurvene’
- Vores hotelpersonale er også på opgaven, og der vil være fokus på at el – vand og varme, når vores gæster ikke opholder sig på hotellerne i løbet af dagen.
- Vores køkkenpersonale har fokus på at reducere vand – og elforbrug via små-ændringer såsom at begrænse rester på tallerkenerne og kun lade elektroniske køkkeninventar være tæt ved brug.
- Vores rengøringspersonale opfordrer også til at spare på især udskiftning af fx. håndklæder på værelset samt overvej om dit værelset skal rengøres hver dag. Denne service tilbydes naturligvis fortsat – men overvej nødvendigheden.
Derudover kommer vi også til at igangsætte et madspildsprogram den kommende skisæson, hvor vi til fremtidige projekter arbejder med at måle hvad vi har af madspild pr hotel pr dag pr måltid. Dette skal 1) skabe fokus for vores personale og gæster her og nu for at sikre at vores gæster efterlader en tom tallerken og kun tager det mad som der kan spises og 2) skaber et benchmark for fremtidige projekter for at reducere madspild yderligere.