97 325 325
Åbningstid i dag: 09-17

Luk menu

Træning til skiferie Bliv klar til skiferien med Højmark Rejser, Christoffer Faarup & Fysio Danmark

Du kender følelsen...
Første tur ned af de velpræpererede pister og dine lår brænder! Heldigvis kan du undgå ømhed, skader og tredjedagssmerter på din skiferie med den rette optræning, inden du rammer skidestinationen og de stejle pister.

Med en forholdsvis lille træningsindsats i ugerne op til din skirejse kan du forebygge eventuelle skiskader og øge din udholdenhed ned ad pisterne – uanset om du er nybegynder på de grønne og blå pister eller en øvet skiløber, der vil udfordre de sorte.

Det kræver blot, at du følger et simpelt træningsprogram med skiøvelser, der træner din kondition, styrke og balance, så du kan komme skadefrit hjem fra skirejsen.

Sådanne øvelser opbygger og styrker din skigrundform, hvilket giver dig og din krop de bedste betingelser for en vellykket skiferie – uden ømhed og alvorlige led- og muskelskader. Mangler du inspiration til din skitræning?

Så læs med her og få en absolut topatlets og en fysioterapeuts syn på, hvordan netop du bliver super klar til at give pisterne det glatte lag.

SPOR 1:

Hjemmetræning Nedenunder finder du 3 videoer til træning hjemme. De er inddelt i 3 niveauer: begynder, øvet og elite. Træningen er 7 min. interval træningsprogram med styrke og konditionsøvelser – arbejd i 30 sek., hvil i 10 sek. Lav så mange gentagelser du kan nå på de 30 sek. – men med korrekt teknik! Træn gerne hele familien sammen.

Hjemmetræning begynder
Hjemmetræning Øvet
Hjemmetræning Elite

SPOR 2:
Fitness center træning Nedenfor finder du 3 videoer som inspiration til din fitnesstræning, så du optimerer din træning før skiferien. Vi anbefaler: Varm op 10 min. på cykel eller crosstrainer. Hold max. 30 sek. pause mellem hvert sæt. Korrekt teknik er vigtigere end en tung vægt.

Fitness Center Træning Begynder
Fitness Center Træning Øvet
Fitness Center Træning Elite

Uanset om du er erfaren alpinløber eller skal stå overfor de stejle pister for første gang, er der en række tips og tricks, du med fordel kan drage nytte af før din skiferie.

 

Vi har her samlet 6 gode råd til, hvordan du bedst muligt forberede dig på din skirejse, når det kommer til træning og sundhed.

  1. Tøv ikke – start din skitræning i god tid Det siges, at en optimal skiferie allerede starter om sommeren. Og med dette menes der, at skitræningen skal påbegyndes så hurtigt, som muligt, så din krop ikke kommer til at lide overlast på din skiferie. Landrend, skiløb, styrtløb, snowboarding og andre discipliner forbundet med en skiferie er ikke bare ”ferieaktiviteter” – de hører under en overordnet sportsgren, som kræver fysisk forberedelse og træning. Det er således en fordel, hvis du, i god tid inden afrejsen til skisportsstedet, finder løbeskoene frem eller melder dig ind i et fitnesscenter. Således kan du så småt begynde at forberede din krop på skiferiens anstrengelser.

  2. Gør konditionstræning til en del af hverdagen I spænd med ovenstående vil du gøre klogt i at integrere en form for konditionstræning i dagligdagen, da du derigennem får pulsen op, hvilket træner din udholdenhed. Konditionstræning kan indebære alt fra svømning, løb, cykling, roning osv. Specielt løbetræning og cykling på mountainbike giver dig en fordel, når du skal stå distancen overfor pisterne. Disse to træningsformer styrker din koordination og balance i kroppen, hvilket kommer dig til gode på din skiferie. Vi anbefaler, at du får pulsen helt op 2-3 gange om ugen i mindst 30 minutter – således forbedres din kondition og udholdenhed, hvilket gør dig i stand til at stå på ski i længere tid.

  3. Træn derhjemme på stuegulvet Udover konditionstræning kan du med fordel forbedre din træning med supplerende styrkeøvelser, som du nemt og enkelt kan udøve på dit stuegulv. Da dit hovedmål er at gøre din krop skiklar, er det vigtigt, at styrketræningen er centreret om læg, lår og balder. Den ultimative øvelse er squat, da den træner alle de rigtige muskelgrupper i underkroppen. Squat-øvelsen kan med fordel kombineres med lunges, planken og 90 grader benstand. Derudover kan du efterligne skibevægelserne derhjemme ved at hoppe frem og tilbage over en genstand på gulvet. Denne øvelse træner afsæt- og bremsebevægelserne, som du ofte bruger under skiløb ned ad pisterne. En anden bevægelse, der hyppigt forekommer på ski, er twist i overkroppen. Du kan træne denne bevægelse ved at stå oprejst på gulvet med en skistav i begge hænder og twist overkroppen, så du skiftevis bevæger dig fra den ene til den anden side.

  4. Øv skitræning på inliners Ønsker du at afprøve identiske skibevægelser hjemme på asfalten, anbefaler vi skitræning på inliners. Efter en tur på inliners (eller rulleskøjter) vil du hurtigt kunne mærke ømhed i balder og lår – nøjagtigt som på ski. Dog kan man ikke sammenligne afsæt- og bremsebevægelserne. Du skal derfor træne skiløb på inliners, hvis du ønsker at aktivere de samme muskler og led, som belastet ved skiløb.

  5. Indøv den rette skiposition Der er ikke kun én statisk position, som bliver anvendt af alle skiløbere. En god skiposition ændrer sig efter kroppens opbygning og hældningen på underlaget. Der findes således adskillelige positioner, når man står på ski – dog tager skiløb altid afsæt i samme grundposition. For at udføre skipositionen korrekt skal dine knæ være bøjet udover tæerne, dine skuldre udover knæene og dine arme letbøjede – alt imens du bøjer din bækkenet en smule indad. Du kan sammenligne positionen med en håndboldmålmand, der står klar til at gribe en bold. Øv denne position tilpas mange gange, så den føles så naturlig som muligt på vej ned ad pisterne.

  6. Tilmed dig en skiskole Hvis du stræber efter at mestre skisporten til perfektion, kan du tilmelde dig en skiskole, hvor du bliver undervist af dygtige skiinstruktører, med det ene formål at gøre dig en bedre skiløber. Mange skisportssteder har en skiskole tilknyttet, der alle tilbyder undervisning til både børn, øvede skiløbere og nybegyndere. Her kan du typisk vælge imellem gruppeundervisning og enkeltundervisning – alt efter ønske og behov. Prisen på skiundervisning afhænger naturligvis af undervisningsformen og skisted. Vi anbefaler, at du tilmelder dig en skiskole, hvis du ønsker undervisning i de forskellige skiteknikker og således stræber efter at blive mere ferm og tryg på dine ski. Dog kan du som øvet skiløber også nyde godt af skiundervisning, hvis du søger hjælp til at udpege og forbedre elementer af dit skiløb, som kan mindske de fysiske udfordringer ved din skistil samt øge din skiglæde. En skiskole er derfor et klogt valg til dig, der ønsker at lære og forbedre dine evner på ski.

Hvem er Christoffer Faarup?

Christoffer Faarup (født 28. december 1992 i Aarhus) er Danmarks bedste alpine skiløber. Han deltog for Danmark ved vinter-OL 2014 og kørte en 37. plads i styrtløbet. Han arbejder målrettet mod næste OL, men skal i denne sæson køre VM i St. Moritz i februar. Faarup er 100% dedikeret til sin sport og målet er at blive verdens bedste alpinist. Dette kan kun opnås med massevis af træning og i 2007 flyttede han til Norge for at satse på skisporten.

Han bor til daglig på Hafjell, Øyer i Norge. Han blev student i 2012 fra NTG (Norges Toppidrettsgymnas), Lillehammer og læser nu en bachelor i økonomi ved siden af skisatsningen, Faarup er medlem af Hobro Skiklub og Lillehammer Skiklubb, men træner til daglig med Norges alpine universitetshold, "HIL holdet" som er hjemmehørende på Høgskolen i Lillehammer.

Hele vinteren følger han Norges Europa Cup-hold for at få den bedste træning og opbakning til konkurrencerne. Han repræsenterer Danmark i alle internationale konkurrencer, selvom han træner med de norske. Højmark Rejser støtter Christoffer Faarup på hans vej mod visionen om at blive, VERDENS BEDSTE ALPINIST.

Hvem er Fysio Danmark?

FysioDanmark ønsker at være på forkant med udviklingen og stræber hele tiden efter at kunne give vores patienter den mest effektive behandling og sundhedssystemet mere sundhed for pengene.  

Det er FysioDanmarks målsætning at tilbyde nyskabende og effektive produkter på tværs af klinikkerne, ligesom vi gennem efteruddannelse og vidensudveksling løfter og sikrer kvaliteten på tværs i FysioDanmark således at du får den bedste behandling.

FysioDanmark er i dag et kædesamarbejde mellem 60 førende fysioterapi-klinikker fordelt over hele landet, der alle leverer ydelser af højeste kvalitet inden for sundhedsfremme, træning og behandling.

Vil du have flere tips, rejsetilbud og historier?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, så er du samtidig med i lodtrækningen om et gavekort på 5.000,- til en skirejse - der er 2 lodtrækninger årligt.