
Via Feratta - klatring for alle niveauer
Via Ferrata er en gammel italiensk klatrestil, hvor man klatrer over bjerget via jernwires, og kan opleves mange steder i verden. I Schladming råder man over et kæmpe stort udvalg af smukke ture over bjerget til alle niveauer. Faktisk er det hele 27 forskellige ruter man kan give sig i kast med. 2 ruter er specielt designede til børn, 3 for teenagere og resten er opdelt efter farverne grøn (begynder), rød (øvet) og sort (ekspert). Vi anbefaler at man tager turen på en af ruterne med rutineret bjergguide der kender området og ruten. Er man til store naturoplevelser og måske en anelse adrenalinsus, så kan vi varmt anbefale Via Ferrata til hele familien.
2 af vores kolleger har prøvet Via Ferrata med deres familie

Sussi prøvede Via Ferrata med sin mand og sine 2 piger på 8 og 10 år.
Via Ferrata er en kæmpe oplevelse at prøve. Det er en fastlagt klatrerute, hvor man er sikret med stålwire og man får virkelig grænserne rykket, og så er det en meget smuk måde at opleve Østrig på.
Vi valgte en familietur med en bjergguide, så havde en erfaren instruktør med på turen. Han var super god til at give råd, teknik og opmuntrende ord under hele turen. Jeg vil til enhver tid anbefale, at man booker en bjergguide, hvis man gerne vil prøve Via Ferrata.
Oplevelsen er blevet et fantastisk minde for vores familie. Det er i sandhed et ”adventure” at prøve - og tilrettelagt så alle kan være med.
Sikkerheden var helt i top. Vi fik en god oplæring, og selvom bjergguiden var engelsk, kunne børnene nemt forstå konceptet.
Vi snakker stadig om turen, og har i den grad fået blod på tanden til at prøve igen.

Johanne prøvede Via Ferrata med sin mand, 2 teenage drenge og hendes datter på 9 år.
Det var absolut et af højdepunkterne på vores uge i Schladming. Mega fedt at vi med 2 vokse, 2 teenage drenge samt en 9 årig pige lavede en samlet aktivitet som udfordrede alle. Og hvor alle syntes de prøvede noget de ikke havde prøvet før.
Helt sikkert noget som er en unik oplevelse i de Østrigske alper – fordi man har prøvet klatrepark i DK før, så er det på ingen måde det samme.
På de lette baner kan man godt være med, selv om man ikke er så fysisk stærk – og så syntes den yngre generation faktisk at mor er ret sej bagefter :-)
Det er fedt at se bilen på parkeringspladsen blive mindre og mindre og man opfatter faktisk ikke, at man lige pludselig er godt oppe af et bjerg, da man bare er fokuseret på hvor næste fod kan sættes. Så kommer der et lille break og man ser pludselig at man står i den mest fantastiske natur. Det er sejt.
Efter 200 højdemeter var vi alle helt opløftet da vi gik samlet ned af bjerget igen.
Fordi det var vores første gang og vores yngste kun er 9 år valgte vi en Kids/Youth udgave.
For at føle os sikre på en god første gang havde vi for 3 timer lejet en bjergguide. Den 65 årige Walter fik os fint igennem ruten ”kalo” som ligger ved Rohrmoss.
Vi startede alle ud med A/B stykker, der er de lette, og på turen fik drengene sig også udfordret på C/D stykker, der er lidt mere krævende. Samt med bjergguiden er det muligt at prøve ”Flying Fox”, der er en svævebane.
Jeg følte mig hele tiden tryg og godt guidet undervejs, og vil helt klart gøre det igen næste gang vi er i Østrig,
Vores sommer hoteller
- Gæstekort
- Gratis adgang til Wasserwelt
- Ophold
- 1/4 Pension
- Lejl. 6 pers. m.opholdsrum, bad/toilet, 1 soverum (2 pers.) "Min. 2 pers" - mulighed for 4 ekstra op
- Gæstekort
- Gratis adgang til Wasserwelt
- Ophold
- 1/4 Pension
- Dobbeltværelse med bad/toilet (2 pers.) - mulighed for 1 ekstra opredning
- Schladming Sommerkort
- Ophold
- 1/4 Pension
- Dobbeltværelse med dobbeltseng og bad/toilet (2 pers.) - mulighed for 2 ekstra opredninger