Offpiste kursus
Drømmer du om at mestre offpisteskiløbet og opleve den ultimative frihedsfølelse på ski? Uanset om du er ny i offpistediciplinen eller allerede har smagt på den berusende fornemmelse af dyb powder under plankerne, så har vi det perfekte eventyr til dig!
På vores offpistekursus vil du opleve at stå på ski i dele af skiområdet, som man normalt aldrig får at se. Her vil du få lov til at komme med helt ind i maskinrummet hos en offpiste guide og få et indblik i de forholdsregler, overvejelser og beslutninger, som er vigtige, når man begiver sig ud i offpiste.
Med et skarpt fokus på sikkerhed og læring garanterer vi en oplevelse, der vil forbedre dit kendskab til offpiste sikkerhed og offpiste skiteknik.
Hvad gør vores kursus unikt?
- Du lærer om det vigtigste lavineudstyr og bliver udfordret med øvelser, hvor du bruger det i praksis.
- Du lærer om essentielle færdigheder inden for lavineredning og terrænvurdering.
- Med stor inspiration fra offpiste guide-uddannelsen vil du få en dybere forståelse for offpisteskiløbets elementer.
- Du vil blive introduceret til offpistestrategier og lære, hvordan du finder de vigtigste informationer om risiko, inden du tager på bjerget.
- Du vil få tips og tricks til at forbedre din skiteknik i offpisten.
- Din læring foregår i små grupper af max 6 personer på et fire dages kursus.
- Vi kombinerer seriøs læring med masser af sjov og adrenalinfyldte oplevelser.
Forestil dig følelsen af at suse ned ad uberørte bjergsider, omgivet af betagende alpelandskaber, mens du mestrer kunsten at "flyde" gennem puddersneen. Dette kursus er din genvej til en verden af spændende skiløb uden for de afmærkede pister.
Er du klar til at tage dine skioplevelser til næste niveau og opleve den ægte frihed i bjergene? Tilmeld dig vores offpistekursus nu og tag det første skridt mod at blive en sand offpiste-mester. Pladserne er begrænsede, så skynd dig - eventyret venter på dig!
Mød din offpiste guide Victor
Victor er ikke blot en almindelig skilærer. Han brænder for offpist skiløbet, og med mere end 10 års erfaring er han en af Danmarks bedste freeride instruktører. Det placerer ham blandt de absolut bedste i branchen. Her er hvorfor:
- Han er uddannet ”Staatliche geprüfte Skiführer und Skilehrer” - det højeste niveau som både offpiste-guide og skiinstruktør i Østrig. Det er tilmed den længste skilærer uddannelse i verden og bredt internationalt anerkendt. Færre end 10 danskere har opnået dette niveau de seneste 20 år.
Disse certificeringer repræsenterer tusindvis af træningstimer og en dedikation til skiløb
Omfattende erfaring og ekspertise:
- 10 års erfaring med at guide og undervise danske skientusiaster.
- En del af uddannerteamet i Den Danske Skiskole, hvor han former fremtidens danske skiinstruktører.
- Uddanner i det østrigske skilærerforbund i Salzburgerland - han uddanner selv østrigske skiinstruktører!
- Bachelor i idrætsvidenskab - den solide teoretiske baggrund som fundament for hans praktiske ekspertise.
Med Victor som din guide og mentor får du ikke bare undervisning - du får en sjælden mulighed for at lære fra en af branchens absolutte eksperter. Uanset hvilken erfaring du har med offpiste, vil hans dybdegående viden, pædagogiske evner og passion for sporten løfte dine offpiste-færdigheder til et nyt niveau.
Praktisk info
Inklusiv i kurserne:
- Ophold med halvpension på Hotel Pinzgauerhof i Zell am See
- Liftkort 3 dage tur 1 / liftkort 4 dage tur 2
(Liftkortet gælder i Zell am See, Salabach, HInterglemm, Leogang, Fieberbrunn, Kaprun) - Dansktalende offpisteguides
- 7 timers offpiste/freeride pr dag
- Læring om essentielt udstyr
- Aften workshops
- Lån af bipper, skovl, sonde og lavinerygsæk
Eksklusiv i kurserne:
- Transport
- Frokost
- Ski lån eller skileje (vi anbefaler man har egne ski)
Minimum antal for gennemførsel af kurserne er: 5 betalende gæster
Priser og praktik
Tur 1
1.- 4. feb. Mulighed for 4 skidage. 3 kursusdage (søn, man og tirs)
9.998,- pr person i delt dobbeltværelse
Tur 2
4. – 8. feb. Mulighed for 5 skidage. 4 kursusdage (ons, tors, fre og lør)
11.998,- pr person i delt dobbeltværelse
Her skal du bo
Hotel Pinzgauerhof er et af Højmarks Alpeffect Hotels - det vil sige, at det er et af vores egne hoteller i Østrig. Hotellet har 3+ stjerner og er kendt for sin østrigske charme og hyggelige stemning. Personalet sætter en stor ære i, at gæsterne får en dejlig base for en aktiv skiferie.
Beliggende kun 450 meter fra Areitnbahn, er hotellet et rigtig godt udgangspunkt til at udforske det hvide guld
Tilmeld dig til offpist kursus her